Fjern DRM beskyttelsen fra musik og film og konverter til…
Køb en computer på afbetaling og undgå malware
Forfatter:

Det er langt fra alle danskere, der ligger inde med de nyeste computere og det bedste elektroniske udstyr. Sådan vil det højest sandsynligt altid være, da eksempelvis en ny computere af høj kvalitet koster mange tusind kroner, hvis ikke man finder en anden måde at købe den på. Det kunne eksempelvis være ved at købe sin computer på afbetaling eller ved at låne penge af familie eller venner. Derudover er det ikke uden konsekvenser for miljøet at producere en masse ny elektronik, så på den måde er det kun en rigtig god ting, at folk ikke bare spæner ud og køber det nyeste nye, hver eneste gang de store selskaber lancerer ny elektronik. Man skulle tro det eneste problem ved ikke at have det nyeste elektronik, er en langsom computer og måske et gammelt og ikke så trendy design. Til gengæld kan man så spare en masse penge i et stramt budget. Sådan fungerer det desværre bare ikke i den digitale verden i 2017.

Hackere kan nemt få adgang til gamle computere

I dag er det nemmere end nogensinde for kriminelle på internettet at få adgang til din computer. De spreder ofte "Malware", som er software, der giver dem mulighed for at aflure alt, hvad du foretager dig. Det gælder for eksempel afluring af personlige oplysninger som CPR-nummer og kontooplysninger, men det stopper langt fra her. I Asien er det eksempelvis meget normalt at se computere med tape for webkameraet, fordi de har erfaret, at hackere kigger ud på dem og filmer dem. Derfor er de fleste computere udstyret med antivirus-programmer som AVG og Norton Security. Desværre har det vist sig langt fra at være nok at have antivirusprogrammer, da folk glemmer at opdatere dem jævnligt. I Danmark har Finansrådet heldigvis fået produceret softwaren "Heimdal", der gør dette automatisk. Den er dog ikke installeret som standard og du skal derfor selv ind og downloade den. Med alle de snørklede og avancerede programmer skulle man tro, man var sikret mod angreb fra IT-kriminelle. Alligevel har cirka hver tredje dansker haft en computervirus i de sidste 12 måneder, fordi deres udstyr er forældet. Hvad gør man så, hvis ikke lige man har råd til den nyeste teknologi?

Løsningen er en computer på afbetaling

Hvis ikke du har tiden og den tekniske kunnen til at opdatere dine antivirusprogrammer på din gamle computer, så køb en ny. Er din computer mere end 4 år gammel, er der stor risiko for, at de almindelige antivirusprogrammer ikke vil kunne beskytte dig tilstrækkeligt, da de nye opdateringer laves til at beskytte nyere computere. Har du ikke det økonomiske pusterum til at betale den kontant ved kasse 1, kan man i dag købe en ny computer på afbetaling. Mange steder koster det slet ikke noget at sprede betalingerne ud, da der er stor konkurrence på markedet og langt de fleste danskere afbetaler deres gæld til tiden. Køber du en computer på afbetaling, kan du sprede betalingen ud over flere år, så den er afbetalt i god tid, før det er tid til at købe en ny. Derudover påvirkes privatøkonomien heller ikke så meget, som hvis du køber den ved én stor betaling. Selv med en ny og opdateret computer på afbetaling skal man dog stadig tænke sig om, når man bevæger sig rundt på nettet. Dette gælder både for computere og mobiler. Er din mobil ældre end 4 år, er det også en god idé at forny den, da du også kan blive udsat for hackerangreb der. En ny model er ofte dyr, men heldigvis kan man i dag købe en mobil på afbetaling også. Et godt råd er; hvis du er i tvivl, om det er en reel hjemmeside, du befinder dig på, så klik væk med det samme