De fleste af os bruger en stor del af vores tid online. Det betyder, at vi er specielt udsatte for mulig hacking eller uforvarende at dele information, som vi burde have holdt hemmeligt. Det er især vigtigt at holde private data som passwords og brugernavne sikre. 

 

Hvad enten man logger på sin netbank, udfylder et skema på Borger.dk, eller hvis man for eksempel spiller onlinepoker og skal indsætte penge på sin spilkonto, er det essentielt at passe godt på sine personfølsomme oplysninger. For eksempel anbefaler PokerStars at deres brugere aldrig deler deres password med andre. Danske Bank tilråder deres kunder at installere antivirusprogram, mens Borger.dk advarer mod at åbne ukendte programmer.

 

Her følger nogen helt basale, men essentielle, tips til, hvordan man kan sikre sin online-færden bedst muligt:

 

Beskyt dine personlige oplysninger

- Sørg for at have et godt password med både store og små bogstaver, tal og tegn
 
- Del ikke dine personlige oplysninger, som passwords, kontonummer, kortnummer eller NemID-nøglekort med andre - dette kan medføre misbrug af dine data, inklusive at andre kan bruge dit bankkort eller begå identitetstyveri

- Giv kun personlige oplysninger på hjemmesider som du er bekendt med og som er sikret med en hængelås eller præfikset ‘https’

 

Hvis skaden er sket:

- Kontakt din bank eller udbyder hurtigst muligt, så din konto kan blive spærret for at undgå yderligere misbrug

- Sørg for at ændre alle relevante passwords så hurtigt som muligt

- Om nødvendigt bør du melde misbruget til politiet

 

 

Opdatering af programmer og downloading af filer

- Styresystemer, apps og programmer kan nogen gange have en fejl - dette kan kompromittere sikkerheden på din computer
 
- Downloading af ukendte programmer og software, kan føre til at din computer bliver spammet, eller at din computer får en virus

 

Forebyggelse af virus og spam:

- Invester i et antivirusprogram som for eksempel, Bitdefender eller Norton

- Opdater dit styresystem, dine programmer og applikationer ofte

- Hold din Firewall aktiv og opdateret

- Download kun filer fra hjemmesider, du kender og stoler på, og scan filerne med dit antivirusprogram

 

Sikkerhed på mobil og tablet

- Sørg for at have en adgangskode og indstil dit device til at låse sig selv, hvis det ikke bruges i et minut
 
- Ligesom med din computer, skal du holde styresystem og apps på dit mobile device opdateret
 
- Hold dig til sikre trådløse netværk

 

Hvis du mister din mobil eller din tablet

- Sørg for at din mobil og dit device er indstillet til at kunne spores og fjernbetjenes
 
- Kontakt dit teleselskab, så de kan blokere dit SIM-kort og modvirke at dit device bliver misbrugt af andre
 
- Hvis du har mistanke om, at der er tale om tyveri, eller at en anden person har fået fat i dit device, så meld det til politiet

 

Sørg for at din router er sikret

- Vælg et password der er svært at gætte

- Skjul navnet på dit netværk (SSID)  

- Vælg WPA2-kryptering

- Hold routerens software opdateret

Brug af sociale medier

- Hvis du bruger sociale medier, eksempelvis Facebook, Twitter eller Instagram, er det vigtigt at du tænker dig om en ekstra gang, inden du lægger informationer ud

- Husk at alt du poster er tilgængeligt for offentligheden - dette inkluderer dine venner, din chef og dine kollegaer, men også potentielle hackere og indbrudstyve

- Overvej hvem du bliver ‘venner’ med og undlad eventuelt at have en offentlig konto, så du kan bestemme hvem der kan se dine oplysninger

- Hvad enten dine sociale medier er åbne eller skjult for offentligheden, så del aldrig personlige oplysninger som din kontaktinfo, din fødselsdag eller dine sundhedsdata på sociale medier

 

I det hele taget bør man tænke sig om en ekstra gang, før man deler fortrolige eller sensitive oplysninger med andre. Ligesom man låser sin dør når man forlader sin bolig, skal man også holde sin computer eller sit device låst med en kode. Med almindelig sund fornuft er du allerede halvvejs i at beskytte dig selv i dit online-liv, såvel som i dit offline-liv.